Knus udfordrer fordomme…
Tænk, midt i kampens hede, hvor vi diskutere fordomme, myter og forforståelser, tager vi os den frihed og suse et smut til Aarhus og så ungdoms forestillingen KNUS.
Er du tosset, vi blev udfordret i fordomme om etniske og kulturelt betingende dilemmaer. Stykket var bestående at sex små sketchs. Gældende for dem alle er, de kan tolkes på mange måder alt efter hvor man selv lige kunne genkende sig selv, naboen og indvandredrengen. Tænk, hvor på en helt fantastisk måde formåede skuespillerne at karikere folket uanset etnicitet.
Vi mødte blandt andet møde Asger, der finder det nødvendigt, at mobbe sin mor for at vise overfor hende, at han elsker sin far, på trods af de mange svigt han har givet Asger. Vi blev lukket ind i det inderste af denne unge mand og følte næsten hvordan det var at være Asger, som var blevet brændt af på sin egen fødselsdag, da far skulle til tyskland med hans nye kæreste og glemt at om denne dag.
Helt anderledes var det med de to fædre, en »normaldansker« og en indvandrer. Begge følger deres sønner i en fodboldkamp med henholdsvis danske og arabiske tilråb. De giver den fuld gas i diskussioner, hvor de hver især står med deres kultur og normer i ryggen.
Fælles for alle sketch møder man problemstillinger som vold, homofobi, kriminalitet, ensomhed og lignende emner. Hold da helt op, der er lagt op til refleksion og debat. Hvilket netop er meningen med opgang 2.
Tjek gerne GASA ud og udfordre dig selv i fordommen!!
DKK:
Opgave til d. 11/3 – kulturbegreber
Lemmerz udstilling på AROS
Nøglebegreber
1. Provokation
2. Terror
3. Sex
Nøglesymboler
Bin Laden med kort
Paven
Moder Theresa
Byvandring i Rema 1000 Randers
Nøglebegreber
Discount
Tilbud
God service
Nøglesymboler
Logo
Opstilling af varer
Paller udenfor
IIS:
Besvarelse af spørgsmål til filmen 'Frygteligt lykkelig' - 1.4.11
1: Søg på regionale forhold, hvor data på udkantsdanmark kommer til udtryk
På EMU kan det læses, at procentdelen af den ældste befolkningsgruppe er stødt stigende i Lemvig Kommune, imens den er faldende i KBH's Kommune. Da denne befolkningsgruppe er udenfor arbejdsmarkedet, og da denne procentdel er faldende, kan man konkludere, at arbejdskraften udvandrer fra provinsområderne og søger mod de større byer
http://www.noegletal.dk/
Kommuner: Københavns Kommune, Lemvig Kommune
Nøgletal: Andel 65+-årige
2007-2011
2: Nævn andre film, som Frygtelig Lykkelig kan/skal sammenlignes med.
Bænken af Per F, derud over mener vi der yderligere kan drages paraleller med:
Fuksvansen, Fiskerne, Himlen Falder, Drømmen, Festen
3: Hvilken kategori af film vil I benævne Frygtelig Lykkelig som?
Socialrealisme
4: Nævn eksempler på institutionelt og professionelt forfald i filmen.
Politiet, som tilsyneladende ser stort på love og regler, når deres egne overtræder dem.
Socialmyndighederne, som ikke optræder på noget tidspunkt i filmen bør også nævnes, da mange af problemstillingerne i filmen aldrig burde være kommet gået så vidt.
Lægen, som deler medicin ud med fri hånd og desuden selvmedicinerer sig.
Hovedpersonen, der opgiver sine principper for at passe ind i lokalsamfundet.
5: Hvilke persontyper findes i Frygtelig Lykkelig?
Voldelig ægtemand, korrupt politimand, selvmedicinerende læge, prostitueret frisør, psykisk syg og mishandlet kone, det omsorgssvigtede barn, bodegamutter
Spørgsmål til "Lysets Hjerte"
Besvarelse af spørgsmål til filmen 'Frygteligt lykkelig' - 1.4.11
1: Søg på regionale forhold, hvor data på udkantsdanmark kommer til udtryk
På EMU kan det læses, at procentdelen af den ældste befolkningsgruppe er stødt stigende i Lemvig Kommune, imens den er faldende i KBH's Kommune. Da denne befolkningsgruppe er udenfor arbejdsmarkedet, og da denne procentdel er faldende, kan man konkludere, at arbejdskraften udvandrer fra provinsområderne og søger mod de større byer
http://www.noegletal.dk/
Kommuner: Københavns Kommune, Lemvig Kommune
Nøgletal: Andel 65+-årige
2007-2011
2: Nævn andre film, som Frygtelig Lykkelig kan/skal sammenlignes med.
Bænken af Per F, derud over mener vi der yderligere kan drages paraleller med:
Fuksvansen, Fiskerne, Himlen Falder, Drømmen, Festen
3: Hvilken kategori af film vil I benævne Frygtelig Lykkelig som?
Socialrealisme
4: Nævn eksempler på institutionelt og professionelt forfald i filmen.
Politiet, som tilsyneladende ser stort på love og regler, når deres egne overtræder dem.
Socialmyndighederne, som ikke optræder på noget tidspunkt i filmen bør også nævnes, da mange af problemstillingerne i filmen aldrig burde være kommet gået så vidt.
Lægen, som deler medicin ud med fri hånd og desuden selvmedicinerer sig.
Hovedpersonen, der opgiver sine principper for at passe ind i lokalsamfundet.
5: Hvilke persontyper findes i Frygtelig Lykkelig?
Voldelig ægtemand, korrupt politimand, selvmedicinerende læge, prostitueret frisør, psykisk syg og mishandlet kone, det omsorgssvigtede barn, bodegamutter
Den 25. marts 2011.
Denne dag stod i normalitet forståelsens tegn. Vi snakkede om, hvem der bestemmer, hvad der er normalt, samt om grænsen for det normale og det afvigende, samt om devalueringsprocesser. Sidste undervisningsgang havde vi om kategorisering, situations- og egenskabsforklaringer. Jeg syntes, at det er tankevækkende hvor meget vi kategorisere andre mennesker helt uden at tænke over det. Men det er jo nok storhjernen (automatpiloten) der slår tilJ. Nå det var så en naturvidenskabelig forklaring og dem bryder vi os ikke så meget om i sociologien.
Ved at kategorisere mennesker kommer det ofte til at ske en stigmatisering, også selvom meningen egentlig var positiv, så sker der måske en eksklusion fra samfundet i stedet for en inklusion. Et eksempel herpå er f.eks. vejledningen til serviceloven hvor de udsatte grupper er nævnt, dette er selvfølgelig for, at de udsatte grupper skal have hjælp til at blive inkluderet i samfundet, men når gruppen nu er nævnt, så er de også stigmatiseret som udsat og vi kan oven i købet sætte dem i kategori og måske i flere kategorier. Hvad sker der så med ens selvopfattelse, risikere vi ikke at der går en devalueringsproces i gang?
Vi fik 3 spørgsmål som vi skulle diskutere i vores feltarbejdsgrupper.
1. Normalitets opfattelse i forhold til målgruppen
2. Forventninger til målgruppen er de i konflikt med andre forventninger i samfundet?
3. Hvilke sanktioner møder målgruppen?
Spørgsmålene gav som sædvanlig anledning til stor diskussion i vores gruppe, dejligt med en dynamisk gruppe, og selvom vi som sædvanlig kom lidtJ på et sidespor kom vi frem til følgende svar på spørgsmålene.
Til spørgsmål 1. fandt vi frem til at samfundets normalitets opfattelse af vores målgruppe er flere forskellige, men de typiske vil være:
· At der er tale om kvinder, der i barndommen har været misbrugt og/eller omsorgssvigtet og/eller traumatiseret
· De gør det af fri vilje, fordi de har stor lyst til sex
· Gør det for pengenes skyld
· Har en bestemt påklædning, der udstiller kroppen, i dag er forskellen dog ikke så stor, da normaliteten (moden) i dag har flyttet sig til, at der er normalt at vise kroppen frem.
Til spørgsmål 2:
· I dag er der mere åbenhed til at snakke om prostitution, men kommer det for tæt på er det ikke acceptabel og forsvarsparaderne kommer frem. Hvilket tydelig fremgik af Bubbers program på Tv2 i går (Bubber og de prostituerede), hvor Bubber gav udtryk for at det var ok med prostitution, indtil der blev spurgt om det også var ok, hvis det var hans datter, hvilket det ikke var.
· Derfor bliver prostitution forbundet med skam, skyld og tabu, hvorfor mange af kvinderne forsøger at skille sig af med deres netværk, herunder familie, for at skjule sig. Dette er rigtig skidt, da det er vigtigt at have et godt netværk omkring sig
Til spørgsmål 3:
· Eksklusion
Da vi havde debat på klassen gav vores lærer udtryk for, at der er et konkurrende synspunkt i den ældre del i samfundet angående åbenhed om seksualitet. De mener der er ved at komme en puritanisme til Danmark, og der ligesom ikke var noget oprør i de unge i dag. Holdningerne fra klassen var at seksualitet netop var den måde de unge i dag gør oprør. Thomas Ziehe har udtalt at når mennesket bliver fri sat er der ikke længere nogen grund til at lave oprør. Men måske handler det også om, at dengang i 60érne eksperimenterede de unge sammen, hvorimod i dag eksperimentere de unge også alene, bl.a. via internettet.
Spørgsmål til "Lysets Hjerte"
I lyset af teksten fra Helen Krag ”Magt, mangfoldigheder og minoriteter” - hvad er de vigtigste erkendelser ved filmen?
I filmen ser man hvor svært det er for ens identitet, når man bliver født ind i en kultur som den grøndlandske, som det bliver skildret i filmen. En negativ identitet bliver dannet, da hans selvstændigt udviklede identitet bliver undertrykt og underkendt af hans far, og det skaber en usikkerhed og ubalance i hans selvstændighed og gør, at han risikere en identitetskrise, da han har svært ved ikke at have et fast ståsted, og dette gør, at han ønsker at bryde med sin far, for at fjerne dette negative fokus. Grunden til dette er mødet mellem den danske og grøndlanske kultur, som i faderens øjne ikke er sammenlignelige, og forenelige.
Hvad har filmen og teksten bidraget til ift. jeres feltarbejde?
Det har skabt bevidsthed omkring kulturel skam, og givet et billede af, hvor meget omgivelsernes kulturelle forforståelse har af betydning for et menneske, og som gør det svært at bryde med. Det har gjort, at vi er blevet ekstra bevidste om, at det er vigtigt, at være åbne, imødekommende og interesserede i den nye målgruppe, og se dem som individer, der har har truffet valg af forskellige årsager, som er med til at danne deres egen livshistorie som de lever i.Hvordan kan i mere forstå via begrebet identitet ift. feltarbejdet?
Identitet handler om hvem man er i forhold til en selv, og hvilket billede ens omgivelser har af en, og dette er med til at skabe den man er og bliver. Dette skal blive interesant at se i feltarbejdet, om dette har været med til at ændre noget i de prostitueredes liv, som vores feltarbejde omhandler.
Metodik:
Spørgeskemaundersøgelse
Følgende er et eksempel på en spørgeskemaundersøgelse vi som gruppe har lavet i forbindelse med afprøvningen af indsamling af kvantitativ empirisk data.
Studiemiljøundersøgelse
I forbindelse med flytningen af VIA's uddannelser i Randers er det blevet besluttet at lave en undersøgelse af, hvilke elementer af studiemiljøet de studerende finder vigtigst at medbringe og hvordan vi kan forbedre dem. Derfor bedes du som studerende besvare en kort række spørgsmål, der skal hjælpe os til at gøre vores fremtidige studiemiljø så godt som muligt. Ønsker du at forblive anonym, skal du blot undlade at skrive dit navn og din klasse i det angivne felt.
Navn: Klasse:
- Hvad er dit køn? (Sæt kryds under dit svar)
Mand | Kvinde |
- Hvor gammel er du? (Anfør på linjen)
____________ år
- Hvad forbinder du med et godt studiemiljø? (Skriv dit svar herunder)
- Hvilken betydning har studiemiljøet for din læring? (Skriv dit svar herunder)
- Føler du, at du har mulighed på at have indflydelse på studiemiljøet? (Sæt kryds under dit svar)
Nej, slet ikke | Sjældent | Neutral/ved ikke | Til tider | Ja, meget |
- Hvordan vurderer du sammenholdet mellem de studerende? (Sæt kryds under dit svar)
Meget dårligt | Mindre godt | Rimeligt | Godt | Meget godt |
- Har det en positiv eller negativ påvirkning af miljøet, at det er de studerendes egne værker der bliver brugt som dekoration? (Sæt kryds under dit svar)
Meget negativ | Negativ | Neutral | Positiv | Meget positiv |
- Begrund dit svar herunder:
- Er underviserne på studiet tilstrækkeligt imødekommende og hjælpsomme? (Sæt kryds under sit svar)
Ja | Nej |
- Hvis nej, begrund da dit svar herunder:
- Er det øvrige personale på studiet såsom sekretærer, studievejledere, mm. tilstrækkeligt imødekommende og hjælpsomme? (Sæt kryds under sit svar)
Ja | Nej |
- Hvis nej, begrund da dit svar herunder:
- Er du ryger? (Sæt kryds under dit svar)
Ja | Nej |
- Mener du, at der skal afsættes ressourcer til oprettelsen af et rygemiljø? (Sæt kryds under dit svar)
Ja | Nej |
- Begrund dit svar:
Metodik:
Fokusgruppeinterview
Deltagere: Mette, Anette, Trine, Tine, Jesper og Emil - Linda, Katja, Dina, Julie og Annika
Transskribtion
A: børns sprogbrug, og der vil jeg høre hvordan definere I det? hvad er et grimt børnesprog? hvad er et grimt børnesprog? Annette vil du ligge ud?
B: ja, for mig er det noget med bandeord, og noget med fuck, og egentligt også, hvis man taler provokerende til voksne, det er for mig også et grimt børnesprog, ja
C: Skal vi bare proppe på eller hvad? skal vi tage den en af gangen?
A: I må meget gerne bare proppe på
C: Altså for mig, det med bandeordene, selvfølgelig er det det, er ikke det primære for mig Det primære for mig er tonen og måden hvorpå børnene snakker, så om de siger fuck eller.., selvfølgelig er det grimt sprogbrug, men det er ikke det der er afgørende for mig, det er mere afgørende for mig hvis de er kommanderende eller befalende på den måde drillende over for hinanden. Det er egentligt der jeg går op i sprogbruget.
D: Det tænker jeg også lidt, fordi hvis jeg spilder mælk, så kan jeg også godt sige pis ikke, og det kan jeg også godt forstå hvis børnene får den, for det er der rigtig mange voksne der gør, så for mig handler det også rigtig meget om tonen, og det handler også meget om øhhh... altså noget som jeg overhovedet ikke syntes er okay er sådan nogle, feks de der med at du er en kælling! eller... det er no go overhovedet det vil jeg bare ikke have at de siger, og sådan skal de heller ikke tale til hinanden, de skal have en pæn tone til hinanden, og så er det okay af, at man skal prøve nogle ord af, for selvfølgelig skal man prøve at bande og selvfølgelig skal man prøve at sige alle de her forskellige....
C: De skal jo lege med ordene
D: ord, selvfølgelig skal man det, men det handler lidt om, om hvornår man bruger dem og måden man tiltaler folk på.
Overvejelser efter interviewet
Vi oplevede fokusgruppeinterviewet som en god metode, til at få en bred viden omkring det valgte emne. Det virker afslappende og dynamisk når der er flere debattører, og når moderatoren formår at holde fokus på emnet. Som observander oplevede de, det som et afslappet kropssprog, men stadig meget engageret, hvilket medførte til en god og konstruktiv diskussionslyst. Det var svært at få afsluttet diskussionen, eftersom engagement var stort.
Til næste interview vil vi overveje en præsentationsrunde, hvor formålet bliver tilkendegivet og hver enkel får præsenteret sig selv. Det er centralt at have gjort sig overvejelser omkring fordele og ulemper om de forskellige former for interview, fordi det har betydning for undersøgelsens resultat.
Medhjælperen skal skrive navnene ned undervejs, så interviewet er mere overskueligt når det skal transskriberes. Denne metodeform er meget præget af målgruppen, og fx kan børnenes svar præge hinanden. Dette er en ulempe til at få brugbare og ærlige resultater. En positiv vinkel af denne metode, kunne være at debattørerne bliver opmærksomme på andre synsvinkler og der med bliver bevidst om egne synspunkter, som kan være med til danne nye holdninger.
Metodekritik af fokusgruppeinterview:
- for meget fokus på at alle skal have taletid
- stor gruppe
- meningerne bliver ensporet, da informanterne påvirker hinanden og gruppen ubevidst søger enighed
- svært med observatører
Sidst redigeret:
Emil 10.3.1119.00
Pædagogik:
Til onsdag den 30. marts 2011 læste vi til side 45 i bogen: I Danmark Er Jeg Født......Bogen er skrevet af Flemming Mikkelsen, Malene Fenger-Grønhahl og Tallat Shakoor. Den er udgivet af Frydenlund, men kan rekvireres gratis på Trygfonden.dk.
Spørgsmålet til dagens tekst var: hvad overraskede jer mest? Bogen er lavet udfra ideen om at se nærmere på de unge med anden etnisk baggrund end dansk, som klarer sig godt i uddannelsessystemet og i arbejdslivet. Det som er meget tankevækkende er hvorfor der ikke er ret mange undersøgelser, der tager udgangspunkt i de gode historie, men ofte tager udgangspunkt i "problemhistorierne". Det kan især godt overraske når nu Aaron Antonovsky ((1923- 1994) han var professor i medicinsk sociologi og kendt for den salutogenetiske ide, hvor man flytter fokus til det sunde, hvor man tidligere har haft fokus udfra en patogenetisk synsvinkel, dvs. det syge), jo netop har vist vejen med at flytte fokus fra det syge til det sunde.
Hvis vores samfund (begyndende med forskere, politikere, uddannelsesinstitutioner mv.) kunne tage det udgangspunkt, så var det måske nemmere at være minoritet i Danmark uden absolut at skal stigmatiseres. Man kan måske argumentere for at dette er ved at ske i den pædagogiske verden, da den anerkendende pædagogik har vundet stor indpas. Her ser man på ressourcerne hos det enkelte menneske, men som Lars Rasborg sagde, da vi var til foredrag med ham, skete der ofte det, at nogle børn med store problemer blev overset, da man er nødt til at behandle problemerne for at barnet kan få ressourcer. Dette kræver meget rummelighed af institutionerne, som ofte ikke var tilstede. Men måske er det rummeligheden i samfundet der er sket et skred med? Hvorfor skal vi alle være ens, eller i hvert fald altid sættes inde i små firkantede kasser, der er defineret af samfundet? Og når vi så ikke passer helt ind i kassen, ja så man jo en tur i eksklusions kassen og blive stigmatiseret som en minoritet, og så får man sit eget afsnit i vejledningen til ServicelovenJ Nå, måske lige et sidespor, og man kan jo sige at hvis der skal kunne tages hånd om nogle problemer er man jo nødt til at have lovgivningen med, men måske kunne kan også lave lovgivning udfra en positiv afgrænsning i stedet for en negativ??????
