Tak er et fattigt ord!!!

Vi takker alle der på den ene eller anden måder har hjulpet os i vores projekt. Vi kunne ikke have været foruden dig.
Ingen nævnt, ingen glemt....

Vi havde den fornøjelse i sidste uge at fremlægge vores projekt på seminariet. Hele fremlæggelsen bestod i at, de 12 grupper vi var, fik hver deres stand. Her var det op til hver enkelt gruppe at pynte og vise hvad vi havde set, oplevet og mærket. For at kunne bevare vores røde tråd, valgte vi har holde vores stand "hemmelig" Altsår, vi dækkede standen af, så ingen kunne se hvordan vores stand så ud, indtil vi skulle fremlægge. Vi forsøgte at symbolisere det hemmeligheds kræmmeri der er over det at være sexarbejder eller prostitueret.

Og hold op det virkede;-) Alle skulle se giraffen da tæppet faldt ned....
Vi smider et indlæg i løbet af ugen. Her viser vi billeder og beskriver vores fremlæggelse.

Jeg sidder nu tilbage og er lidt tom. Et projekt der har fyldt meget i os alle. På godt og ondt. jeg har været på den vildeste rutsjetur, jeg har dykket så lavt følesesmæssigt og jeg har fløjet så højt.
turen er slut. Men jeg glemmer den aldrig...

Nu er tiden til at jeg kan læne mig tilbage og reflektere over vores forløb. Ting der har været vellykket og ting der har været knapt så hensigtmæssige, men jeg tager det til mig. Jeg har fundet dette ordsprog af Sokrates som jeg finder meget sigende. Her tænker jeg på de holdninger og forforståelser jeg er gået ind i dette projekt med..

Lad den, som vil ændre verden, først ændre sig selv..

Besøg hos Viborg politi

Vi var så heldige at få kontakt til en afdeling af politiet i Viborg, som har arbejdet eksklusivt med prostituerede indtil for ganske nyligt. Under vores besøg og det dertilhørende interview med en af politimændene fra afdelingen, viste det sig hurtigt, at de primært beskæftiger sig med de prostituerede, der kommer til Danmark fra udlandet. Dette kan forklares ved, at de udenlandske prostituerede oftere end de danske kommer i klammeri med loven pga. skatteunddragelse eller fordi de ikke har opholds- eller arbejdstilladelse. I arbejdet med disse kvinder har afdelingen haft en anden tilgang end andre politikredse, idet de har forsøgt at skabe et samarbejde med dem ved at sende dem på krisecenter i stedet for i fængsel ved deres pågribelse. Dette tiltag og et generelt fokus på at behandle dem medmenneskeligt har givet mulighed for at oprette og gennemføre retssager mod bagmændene, som kvinderne i mange tilfælde har været villige til at vidne imod. I skrivende stund er dette dog ikke længere en realitet, da afdelingen er lukket ned pga. manglende politisk opbakning. Man kan undre sig over, at vi i vores samfund ikke ønsker at bevare et initiativ, der ikke kun har vist sig at være effektivt til at retsforfølge menneskehandlere og kyniske alfonser, men samtidig er en langt blidere måde at håndtere de mennesker, som lovgivningen giver titlen 'udsatte'.

Vores informant havde dog også en del kontakt med de danske prostituerede og tilbød at hjælpe med at komme i kontakt med et af de lokale danske bordeller. Efter en kort køretur fra politistationen i civilt antræk ankom vi til bordellet, hvor han tog kontakt og snart derefter gav os grønt lys for endnu en oplevelse den dag.

SKB (Sundhed, krop og bevægelse)

I vores feltarbejde har vi fået øjnene op for at vores linjefag SKB rummer mange retninger. Den retning vi ofte arbejder med er bevægelses lege, men den retning blev vi hurtig enige om ikke lige passede til vores feltarbejde.
Men sundhed og krop er der jo masser af i vores feltarbejde, samt sundhedsfremme, forebyggelse og hygiejne.
Inden for prostitutions området arbejder KompetenceCenteret for prostitution både sundhedsfremmende og forebyggende. KompetenceCenteret arbejder som tidligere nævnt her på bloggen kun med prostituerede som har brug for dem, og altid anonymt.
Af arbejdspapiret vedrørende opsøgende arbejde fremgår bl.a.:
Nogle kvinder i prostitution er udsat for en række sundhedsmæssige risici, fysiske, psykiske og følelsesmæssige belastninger og problemstillinger. Dette findes jo i mange fag og der er jo også sundheds risici i andre brancher.
Der er derfor behov for sundhedsfremmende, forebyggende og skadesreducerende tiltag såvel som en langsigtet social specifikt målrettet indsats. Indsatsen skal kunne imødekomme de mange forskellige problemstillinger de prostituerede har.
At arbejde sundhedsfremmende tager udgangspunkt i ideerne om sundhedsfremme som medskaber af en kontekst, hvor sundhed betragtes som mere end blot fravær af sygdom:
Sundhedsfremme sigter imod at give alle lige muligheder for at opnå sundhed. Sundhedsfremmende initiativer har til formål at reducere forskelle i den nuværende sundhedstilstand
KompetenceCenterets sundhedsfremmende indsats består bl.a. i at det er den enkeltes liv som helhed der bliver inddraget og ikke kun det at du er prostituerede. Der tilbydes bl.a. op til 22 psykologtimer anonymt hvis kvinden/manden har brug for det.
Det forebyggende består i at minimere eventuelle skadesvirkninger fra prostitution f.eks. underlivsgener, social isolation og tab af netværk. Endvidere laves der forebyggelsesarbejde ved at tilbyde oplysning om sikker sex, uddele kondomer, glidecreme, oplyse om hvordan man skal forholde sig hvis kondomet springer, og fortælle om hvordan man bedst passer på sig selv. Både ved at sætte grænser for hvilke seksuelle ydelser man vil lægge krop til, samt undgå at isolere sig.
I det opsøgende arbejde er det ofte via det forbyggende arbejde at KompetenceCenteret får kontakt til kvinderne. KompetenceCenteret uddeler bl.a. denne pjece i det forebyggende arbejde om kønssygdomme og sikker sex. http://shop.servicestyrelsen.dk/collections/udsatte/products/sex-uden-sygdom.
Hygiejne er også en vigtig del af arbejdet som sexarbejder/prostituerede. På vores bordelbesøg i onsdags fik vi øjnene op for hvor stor en rolle det spiller. Kunden bliver bedt om at vaske sig inden og får tilbudt et bad efter. Ellers i yderste tilfælde bliver pikhovedet og nosserne vasket af i sprit og steriliseret. Når der i S/M bruges nåle f.eks. til at ridse i huden i ryggen, bruges der altid nye nåle og nålene bliver efterfølgende puttet i en nålespand. Sexarbejderen/den prostituerede har handsker på mens hun ridser i huden, således at der ikke kan ske overførsel af sygdomme. Ligesom når kunderne skal bruge kondom.
Kilde: http://shop.servicestyrelsen.dk/products/opsoegende-arbejde-blandt-prostituerede

Bordel besøg

Hvis der er nogen der undre sig over der har været lidt stilstand herinde, er det fordi vores rejse i det ukendte skal ende med en skriftelig rapport.

-Tænk, seminariet har den frækhed og bedt om at den ikke må fylde mere en 5sider. En næsten umulig opgave og især når man som os har været så optaget af processen og ikke produktet. Faktisk så optaget at, vi glemte at komme i skolen en dag hvor der var skemalagt undervisning.

Men læs videre her så kan du se hvad vi brugte dagen på....

Vi startede dagen hos Viborg politi, som har haft en hel særlig måde at takle arbejdet med prostitueret kvinder. For at tydeliggøre deres arbejde / samarbejde, kan vi fortælle at de kørte os på et bordel i Viborgs omegn, bankede på og fik os "ind". Og bedst som man troede de anses miljøet som fjender....

Kvinden der arbejdede på bodellet var varm, venlig og imødekommende Vi snakkede løst og fast. Glemte hvor vi var og vist også hvorfor vi var kommet..

INDTIL EN KUNDE RINGER PÅ DØREN. -tænk, her sad vi på et bordel og en helt normal mand, stod og ventede på at få taget trykket. Vi sad og ventede spændt alle mænd, ingen sagde noget. Vi skulle jo ikke forstyrre. Men tænk, kvinden kom ind til os, da hun manglede noget udstyr. Hun kiggede på os og udbrød, i må gerne snakke, jeg hører jer ikke men i hører nok mig lige om lidt.
Vi fik lov at snuse i hendes udstyrs taske, det havde vi noget sjov ud af. Det har også sådan en isbryder, vores fokus var på alle "godterne i posen" og ikke kvinden.




Lad fantasien fører jer igennem vores billeder:-)

Nogen ting burde vi nok give en beskrivelse af... -Men man skulle bare have været der..

Og så en slutter....

Super dag. Vi mødte endnu en dejlig kvinde, som sælger sex.

Interview med Susanne Møller

Besøget hos Susanne Møller var andet end blot pænt tapet, smukke lamper og fantastiske ben. Susanne er talskvinde for organisationen SIO (sexarbejdernes interesse organisation). SIO startede for at kæmpe imod kriminaliseringen af kunderne, men kæmper nu også for at sexarbejdere kan få rettigheder ligesom alle andre erhverv.

De er i øjeblikket ved at udarbejde en folder til bordellerne, som handler om hvilke rettigheder de har, hvis politiet, skat eller kommunen kommer på besøg.
Susanne forklarer, at folk hun møder ofte siger, at selvfølgelig skal sexarbejdere have rettigheder og de skal ikke diskrimineres. Rettigheder er en menneskeret i overensstemmelse med menneskerettighederne, men efter som prostituerede, i serviceloven, er sat i kategorien ”udsatte” er disse rettigheder absolut ikke en selvfølge. Som Susanne sagde ”Man beskytter ikke et socialt problem, man forsøger at udrydde det!” og fortsætter, ” Der ses kun på sexarbejdere som om de er ofre og ikke som ligeværdige individer. Der er enormt mange der udtaler sig om sexarbejde og de kvinder der er i det job, men der er i virkeligheden ingen der spørg sexarbejderne om hvordan det er. De der taler med kompetencecenteret er jo kvinder der har brug for deres ekspertise og måske mistrives i sexarbejde af forskellige årsager. Man må vel formode, at de netop derfor har opsøgt kompetencecenteret for at få hjælp.” Yderligere påpeger Susanne, at der ikke forelægger nogen dokumenteret undersøgelser, der viser at sexarbejde er mere skadeligt end andet arbejde, men trods dette er de fleste af den opfattelse, at det er skadeligt og igen hvem har spurgt sexarbejderne.

Vi er selvfølgelig interesseret i at hører om Susannes dagligdag. Hun fortæller, at det er meget forskelligt og at antallet af kunder varierer. I dag har hun 3 bookinger, hvor hun andre dage har 10 – 12 stykker. Hun kommer typisk sent tirsdag aften. Onsdag morgen starter med bad og the og så kommer første kunde. Men der kan være mange timer imellem kunderne og der sidder hun ved computeren og skriver på hendes blog eller følger debatten. Ellers er der jo også praktiske ting der skal ordnes, der skal vaskes håndkælder eller fx købes mælk til the ’en.
Susanne fortæller, at hun godt kan lide den måde hun har indrettet sin virksomhed på. Går man på bordel, er der måske 2 piger på job, som man så kan vælge imellem. Hos hende, har kunderne set hendes hjemmeside, har booket en tid og de ved derfor, hvem de kommer til. Kunderne kan ikke bare komme ind fra gaden.

Vi spørger Susanne om hun tror, der er mange der kører det ligesom hende. Hun svarer, at det er hendes opfattelse, at der kommer flere og flere som hende. Pæne damer der har deres eget. Det har fået tilnavnet Privat Diskret.

Susannes vej ind i prostitutionens verden startede som en leg, en fantasi der skulle udleves. Egentlig troede hun, at det måske kun ville varer en dag eller en ugen, men dette blev tydeligvis ikke tilfældet. Susanne fortæller, at når hun hører om folk der kommer ind i miljøet, er det typisk nogen der kender nogen i miljøet. Disse folk ved hvad det handler om og kan afdramatisere det.

Vi spørg ind til både børnenes reaktion men også ind til de naboer som Susanne har til det lille bordel. Susanne svare først omkring naboerne, hun er af den opfattelse at alt det der er hemmelig er interessant og mystisk så hun har haft alle beboerne inviteret ned og kigge. Og da hun ejer lokalerne så indgår hun også i ejerforeningsmøder med de andre ejere hvor de kan se hende og se hun er en helt almindelig kvinde. I forhold til børnene, så har hun 3 stk. en på 11, en på 15 og en på 18. Hun fortæller at de to yngste ikke har ladet sig mærke de synes det er fedt når hun er i TV osv. som Susanne siger det, om det så var fordi jeg var morder så ville de stadig synes det var fedt (at jeg var på tv). Den ældste på 18 år deltager livligt i debatten og tager med til diverse demonstrationer.
Men selve jobbet er tabu lidt ligesom deres fars og mit sexliv. Vi spørg indtil hvad Susanne ville sige hvis hendes 18 årige datter ville vælge samme vej som hende. Susanne mener bestemt, at hendes datter skal læse og uddanne sig, men at det ikke ville være verdens ende, hvis hun valgt at supplere S. U’ en med et lille bi job. Men hvis vi tager alle fordommene og stigmatiseringen i betrækning så skal hun holde sig langt væk.

Vi spørg ind til selve sex delen, hvordan kan man bare lade andre benytte sin kop for penge. Susanne laver en sammenligning til børnehavepædagoger. De bruger deres dag på at dele ud af den hellige moderomsorg til andre folks børn men de formår stadig at skelne mellem andres børn og deres egne og til trods for at de har brugt hele dagen på dele ud af denne omsorg formår de stadig at drage omsorg for deres egne børn når de kommer hjem. Hun bruger sin dag på sex med forskellige mænd men hun kan skelne mellem de mænd der kommer i hendes bordel og hendes egne mand. Min mand betaler fx aldrig for det. Nogle sexarbejdere har regler om at de aldrig kysser med deres kunder, så har man forskellige regler, som gør at der er en forskel. Det handler om at sex godt kan dyrkes og være godt også selvom motivet ikke er lyst eller kærlighed slutter Susanne.

Interview med Jette Heindorf, KompetenceCenteret for prostitution.

Vi startede med at få et historisk tilbageblik både af Vesterbro og prostitutionsmiljøet og Servicestyrelsen, samt et indblik i den udvikling der er sket igennem tiden. Servicestyrelsen er underlagt Socialministeriet, hvilket de altid har været, uanset hvad de har heddet igennem årene. De arbejder udfra de valgte regeringers forskellige lovpakker.

Jette Heindorf beskrev desuden de hjørner og gader, som vi burde stifte bekendtskab med, og fortalte om hvilke type kvinder der har stået de forskellige steder igennem årene.

Jettes arbejde består både i opsøgende og rådgivende arbejde og metodeudvikling. Derudover laver Servicestyrelsen undersøgelser om prostitution, og det er dem der kommer med et minimumsantal for prostitution. Endvidere deltager de som bisiddere hos offentlige instanser.

Det rådgivende arbejde består i en anonym telefonlinje for indendørs prostituerede, hvor der kan søges oplysning og rådgivning. Da telefonrådgivningen startede, begyndte man at annoncerer i Ekstra Bladet for at gøre opmærksom at telefonen eksisterede, endvidere blev der sendt breve ud til de forskellige klinikker, men der var ingen respons. Så i 1993 begyndte Jette at lave opsøgende arbejde på massageklinikker, hvor hun uopfordret tog ud og bankede på døren, snakkede med de prostituerede og fortalte om den daværende Prolinje og rådgivningen for derefter at aflevere et visitkort.

I dag har Jette en opsøgende taske, hvor der er dildoer, kondomer, glidecreme og derudover har hun mapper, hun udleverer. I mappen er alle mulige oplysninger bl.a. om sikker sex, rådgivnings muligheder, herunder om muligheden for at få en bisidder, skat mv. Mappen findes på mange forskellige sprog, da Jette ikke ved om det er danske kvinder hun møder.
Dildoerne, kondomer og glidecremen bruges til at demonstrere hvordan et kondom sættes på. Sikker sex handler ikke kun om at sætte et kondom på, men også om at vide hvad man skal gøre hvis kondomet springer f.eks. ved dansk (samleje i skeden). Der snakkes også om kønssygdomme og de ricisi der er ved de forskellige kønssygdomme, afhængig af hvilken ydelse man sælger. Snakken om sikker sex er en del af en metode til at komme i dialog med kvinderne.

Succeskriteriet for det opsøgende arbejde er, at mappen bliver afleveret, således at kvinderne har mulighed for at læse i mappen. Ofte kan der kan gå flere år fra mappen er afleveret til kvinderne tager kontakt. Målet for KompetenceCenteret er bl.a. at få de prostituerede kvinder til at bruge dem, hvis kvinderne har behov for den rådgivning eller psykologhjælp mv. som KompetenceCenteret kan tilbyde. Der er der ikke nogen der bliver registreret og der skal ikke oplyses cpr. nr., når man er i kontakt med KompetenceCenteret.

Vi havde hørt noget om, at hovedformålet for KompentenceCenteret var at få de prostituerede kvinder ud af prostitution og at KompetenceCenteret ikke kunne bevillig psykolog timer medmindre at kvinderne ville ud af prostitution. Jette dementerede dette og fortalte, at kvinderne ikke gør noget ulovligt, så længe de betaler skat og moms, og derfor er det deres opgave at hjælpe kvinderne der hvor de er og ikke et sted hen. Kvinderne tilbydes op til 22 timers gratis psykologbehandlinger hvis de har brug for det, og det kan gøres anonymt. Men tanken er at man gerne vil gå ind og komme med et alternativ til prostitution, fordi prostitution i lovgivningen er defineret som et socialt problem.

Jette fortæller, at både kunder og de prostituerede kvinder pendler væk fra deres lokalområde for ikke at blive genkendt, således at begge grupper lever et dobbeltliv.

Vi spurgte Jette om hvorfor nogle kvinder vælger at prostituere sig. Erfaringen er, at man kan tjene rigtig mange penge i starten og erfaringen er også at de fleste af dem, de er i kontakt med starter pga. økonomisk gæld og rod i økonomien, skilsmisse og så tænker dette er muligheden lige nu og her, og så har de en forestilling om lige at tage 3 måneder og så er de gældfrie og kan vende tilbage til anden forsørgelse. Men tit er det sådan at de bliver i prostitutionen, da de ofte i stedet for at afvikle gæld bruger pengene på materielle goder. Erfaringen er også at det er enormt grænseoverskridende at sælge sig selv, og det ofte er kendetegnende at man kender nogen eller har hørt om nogen der kan hjælpe, og endelig er der også medierne der er med til at præge billedet.

Vi nævnte vores oplevelse i gennem feltarbejdet, hvor vi havde fundet ud af, at prostitution ikke bare er prostitution, men at der er stor forskel på, at være prostitueret alt efter hvilken gren man arbejder inden for, og dette bekræfter Jette os i. Vi snakkede om, at vores forforståelse da vi startede var, at prostituerede ofte var incest ofre eller kvinder der havde været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, til dette sagde Jette, at så havde vi nok haft mange flere prostituerede i Danmark end det er tilfældet

.
Lige nu er et af de projekter KompetenceCenteret arbejder med prostitution via internettet, idet prostitutions området er ved at ændre sig og kontakten i dag ofte foregår via internettet.

Problemformulering

Hvilket menneskesyn har hen holdsvis individ, institution og samfund i forhold til kvindelige danske prostituerede, og er der fælles træk i deres livshistorier, som kan ligge til grund for deres marginaliserede sociale status?