Menneskesyn

For at opnå en større konsensus har vi som tidligere beskrevet valgt, at definere de ord vi nævner i vores problemformulering. Mit lod blev menneskesynet. For at klarlægge min eget syn på sagen, er min tilgang det humanistiske eksistentielle menneskesyn. Dog kan jeg dog ikke helt tilslutte mig til denne vinkel omkring ansvarlighed , valg og fra valg. Hvilket jeg vil begrunde løbende her på bloggen;-)
En sammenfatning af hovedsynspunkterne i det humanistiske og eksistentielle menneskesyn er:
•at mennesket er unikt og har en iboende stræben imod udvikling.
•at det enkelte individ kun kan mødes og forstås ud fra individets egen oplevelse af sig selv og sin individuelle tilværelse.
•at vi som mennesker hver især er ansvarlige for vore handlinger, vore valg og fravalg.
•at det er afgørende for livskvaliteten at kunne være til stede/nærværende i det givne her-og-nu.

Det humanistiske eksistentielle menneskesyn har sine rødder i en både dyb og bred filosofisk refleksion over, hvad det vil sige at være menneske. På et abstrakt plan betragter eksistens-filosofien individet som grundlæggende frit med muligheden for at skabe mening i tilværelsen, for selvbestemmelse og ansvarlighed over for egne valg og værdier. Det er et grundvilkår, at vi som individer er alene: vi fødes alene, og vi dør alene. Imidlertid indgår vi også i et fællesskab, og det er kun i vore menneskelige relationer, at vi kan erhverve en individuel forståelse af os selv som mennesker. I kontakten med andre formes vor tankegang, vore drømme, mål og værdier. Den menneskelige relation er med andre ord afgørende for vores fuldbyrdelse som individer. Set i dette perspektiv etableres menneskelig kontakt således både indadtil og udadtil, og begge ”retninger” forudsætter hinanden: Mennesket må finde sig selv for at kunne møde den Anden – og det er i mødet med den Anden, man møder sig selv. Mennesket er et subjekt, et jeg, som har frihed, ansvar og menneskeværdighed.
Mennesket må aldrig betragtes som et middel. Mennesket er altid et mål i sig selv, hvilket betyder, at det altid kan gøre krav på respekt for sin egen skyld. Det humanistiske menneskesyn forudsætter, at der findes mennesker, som frit kan vælge på basis af egne etiske overvejelser, og som også er parat til at tage ansvar for sine beslutninger. Ifølge det humanistiske menneskesyn bærer mennesket på bevidste og skabende kræfter. Det er et socialt væsen, som er afhængig af sit miljø og sine relationer til familie, slægt, venner og andre som omgiver det. I det humanistiske menneskesyn er mennesket mere og større end sit biologiske og økonomiske værd. Det er under hensyn til menneskeværd, at alle mennesker er lige. Dette hindrer ikke, at hver enkelt person søger at udvikle egne evner og muligheder, men er af betydning i forståelsen af, at menneskets værd ikke er knyttet til funktioner og egenskaber, men til eksistens.

Jeg vil fremhæve Sartre (1905-1980): ateistisk eksistentialist
Mennesket kan ikke defineres. Det har ingen essens, dvs. er ikke noget bestemt. Mennesket er kun frihed. Frihed er mulighed for at vælge sig selv. Ikke at vælge er også et valg. Mennesket skaber selv sit liv gennem sine valg og fravalg. Er derfor eneansvarligt for, hvordan dets liv former sig.

Som skrevet tidligere, kunne jeg ikke tilslutte mig endeligt. Ikke hvis min forforståelser over for udsatte grupper, skal holde "vand". Her tænker jeg, de ikke har truffet et valg om at blive marginaliseret og udstødt i samfundet. Selvfølgelig hvis jeg tænker, på den lykkelige luder, har hun truffet et valg om at prostituere sig. Desværre frygter jeg, det ikke er største delen af de prostitueret kvinder der har det sådan. Jeg vil fremhæve human ressources som er en organisationsteori. Det bagved liggende mennenskesyn samfattes således: "Mennesket har en iboende pararthed til at gå på arbejde og yde sit bedste, blot det for de rette betingelser". Dette giver for mig en stor mening, de betingelser individet udsættes for der har betydning for dets livsudfoldelse. Vi vil i gruppen arbejde videre med menneskesynet som begreb og vi har forventninger om at klarlægge det yderliger, når vi får styr på egne forforståelser.