Vi har i vores problemformulering valgt at anvende diverse begreber som dækker vores emne omkring prostitution og vi har valgt at vi både for egen og andres skyld vil forklarer hvordan vi opfatter og bruger disse begreber.
Marginaliseret social status:
Lad os starte ved enden. Social status handler om de positioner, som de enkelte mennesker indtager i samfundet. Det er ofte via jobbet at man får prestige og derved indtager en vis position i samfundet. Fx er der ingen tvivl om at direktører er toppen når det handler om at indtage en sådan position. Pædagoger ligger nok lidt i midten, det er et helt almindeligt job og du modtager som sådan ikke prestige eller en ophøjet social status, men det er dog et acceptabelt job. Hvorimod hvis vi kigger på erhvervet som prostitueret, så er det muligvis bedre lønnet end pædagog jobbet men de opnår absolut ingen social status ved dette job, tvært i mod!
Marginalisering er egentlig et begreb som i den samfundsvidenskabelige arena har haft forskellige betydninger. Det kan både anvendes positivt, men det anvendes hyppigst som noget negativt i vores samfund. Det er da også i den negative sammenhæng, at vi anvender begrebet. Det handler om inklusion og eksklusion bland mennesker i samfundet. De der bliver betegnet som marginaliseret, er dog ikke fuldstændig udstødt fra samfundet, men de betegnes, som folk der lever på kanten eller randen af samfundet. Hvis vi overfører det på de prostituerede, er det mennesker, vi alle er bevidste om i en eller anden grad. De færreste ser dog jobbet som prostitueret eller sex arbejder som værende et job på lige fod med fx en skraldemand eller pædagog. De fleste anser jobbet som prostituerede, som noget der bliver valgt som en absolut nødvendighed. Dette gør at de bliver ekskluderet i en grad der gør at Hr. og Fru. Danmark der sidder i deres villa med vov hund og Volvo, yderst nødigt vil kaste et blik over ligusterhækken og møde naboen hvis hun- eller han for den sags skyld, har en erhvervs betegnelse der lyder: SEX ARBEJDER. Dette gør, at vi vil betegne de prostituerede som en marginaliseret gruppe med en lav social status.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar