tirsdag den 3. maj 2011

Bordel besøg.


Så kom dagen endelige, i dag skulle vi på bordel. S toget fragtede os ud af byen og endelig fandt vi frem til HUSET! Fulde af forventninger fik vi ringet på døren, en smuk slang kvinde med fantastiske ben og mørkt hår modtog os. Vi kom ind i hendes forgang, hvor vi blev ledt videre ind i lokalet bagved. Absolut ikke hvad vi havde forventet os. Der var en svag duft af parfume, centrum i rummet var den runde seng, væggen bagved var beklædt med gultapet, loftet var udsmykket med små stykker spejle og en romantisk lampe oplyste det smukke rum. Ja selv jeg, fik næsten lyst til at ligge mig ned i den runde seng og lade mig forfører af denne smukke og varme kvinde.



Stemingen blev i midlertidig brudt, af kvinden der står med et glas i hånden:” ja jeg skal lige huske at drikke masser af vand, jeg får nemlig en kunde, der vil have urinsex senere. Velkommen til den virkelige verden! Ja et øjeblik var det blevet glem, hvor det i virkeligheden var vi befandt os, men hun sørgede i hvert fald for at fører os tilbage til bordel virkeligheden. Efter det første øjekast hvor øjet blev betaget, af det uventet lokale vandrede det på opdagelse efter spor. Spor på at dette ikke bare var et helt almindeligt lokalt, men et lokale hvor folk kommer for at få sex og derefter få at betale for det. Diskret under et lille bord var en kurv fyldt med reb og andre ting der lignede noget man kan blive fastspændt eller bundet med. Oven på bordet lå en enkelt dildo fremme og i den ene side af lokalet var en anordning som så ud, som noget man kunne blive bundet op i med armene. Men alt i alt virkede det hele yderst diskret og på ingen måde vulgært. Faktisk virkede alt som om der var meget styr på tingen, hun fortalte blandt andet også at hun har fået indrettet rummet af en indretningsarkitekt og at det er blevet total lydisoleret af hensyn til naboerne.


Kvinden i bordelle var Susanne Møller, som er en yderst aktiv og fremtræden kvinde indenfor dette miljø. Ikke alene er hun ejer og eneste medarbejder i hendes bordel, hun er også meget aktiv på diverse blogs og hjemmesider vedrørende arbejdet som sexarbejder, men ikke mindst er hun talskvinde for organisationen SIO. SIO kæmper imod kriminaliseringen af de kunder som benytter sig af de ydelser som blandt andre Susanne Møller tilbyder. Derudover kæmper de for, at de kvinder der arbejder indenfor dette miljø, skal have rettigheder. Rettigheder på lige fod men andre på arbejdsmarkedet. De prostituerede eller, sexarbejderne som de helst vil kaldes, betegnes som en udsat gruppe i serviceloven, dette er ikke uden grund og det er vigtigt vi husker på det. Men når Susanne siger, hun er tilfreds med hendes liv, så tror jeg på hende! Det var et fantastisk møde med vores målgruppe, om hvorvidt vi er nået til en nærmere forståelse, af hvordan man kan sælge sin krop, ved jeg ikke, men det står lysende klart, at der er stor forskel på kvinderne i miljøet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar