Feltdagbog d. 26/4Efter Tirsdagens program var endt, blev vi enige om at nyde en godnat øl i Københavns gader. Sådan at få vendt dagens hændelser. Vores trætte kroppe var fyldt op af nye indtryk og det var rart og trygt bare, at side og nyde hinandens selskab. Vi valgte at sætte os på en kold betonklods ved siden af en kæmpe hul i vejen. Men som øldåsen nåede bunden, vågnede storbyens undergrunds liv langsomt op. Efter at havde observeret hvad der skete i ”vores” egen gade, meldte trætheden sig i gruppen, velvidende om en ny dag i morgen. Jesper og jeg blev forført af nattens puls, vores sind var ikke tilfredsstillet endnu og hungrede efter mere. Som gammelt ordsprog siger: ”Man skal smede, mens jernet er varm” Det var nu det skete, og det var nu gaderne var forandret.
Gaderne som tidligere var præget af den byfornyelse Københavns kommune havde arbejdet på, viste sig et nyt ansigt på slaget tolv.
En slags askepot historie, som vi befandt os i. Tidligere var gaderne fyldt at familier med deres børn, som legede på de grønne arealer som stod frodigt med nyudsprunget blomster, cafeerne var fyldte og der blev skænket velduftende specielle kaffer fra hele verden, boblende og kølige fadøl og et hav af lækkerier fra køkkenet.
Nu stod vi midt i undergrunden, subkulturen havde overtaget i gaderne som var ryddet for majoriteten, altså på nær lige dem, der ankom i deres fine biler og ville købe sex eller stoffer. Duften var skiftet ud med lugt. På en kold sær måde var det lugten af nød, behov, lyst og overlevelse som gjorde sit indtog på vores lugtesans.
Vores tur, bestod af en rute var vi kom omkring de mest ”levende” gader. Vi blev enige om, at vi havde vores forholdsregler i at begå sig i det miljø om natten, hele tiden havde vi en bevidsthed om hvor politigården var. Vi veg ikke fra hinandens side. Vi forsøgte ikke at tage kontakt til de prostituerede kvinder og kunderne. Vores intuition og sunde fornuft skulle være afgørende for om vi kom hjem i et stykke. Desværre, kunne vi til vores store skuffelse konkludere, at det var udenlandske kvinder som solgte sex på gaden, som ikke er vores målgruppe jf. vores problem formulering. Men trods det, kunne syv vilde heste ikke trække os hjem.
Trafikken ikke tæt som tidligere på dagen, derimod var trafikken mere spredt og der var stort set kun mandlige passerer, som kørte alene rundt og kiggede sporadisk efter kvinderne. Efter noget tids observation bemærkede vi, at enkelte biler gentagende gange cirkulerede omkring os. På det tidspunkt følte vi, at det ikke kun var os der observerede. Vi følte os overvåget og truet. Vi begyndte, når vi havde mulighed for det, at gemme os for bilerne og skifte fortov når vi følte der var nogen i hælene på os. Var der nu i virkeligheden nogen der fulgte efter os eller var det vores egne skræmte tanker der spillede os et pus?
Et af holderpunkterne for de søgende biler, var ved en hæveautomat som de mandlige passagerer benyttede flittigt. Enkelte mænd hævede penge inden de samlede kvinderne op, derimod var der andre som gjorde hold efter de havde samlet kvinderne op.
Vi begyndte at betragte vores natlige feltarbejde som eksperiment, vi var absolut ikke en del af denne kultur og på ingen måder passede ind. Kvinderne kiggede mærkeligt og søgende på os. Kunderne undgik os og ville helst ikke forholde sig til vores eksistens. Politiet følte vi heller ikke på ”vores” side, måske fordi de ikke kendte vores formål med at være der. Det var på en måde dybt ubehageligt at færdes i gaderne, ikke være tryg, vi viste på ingen måder hvad det næste skridt ville bringe os.
Men det gav mening……
Nu mærkede vi på egen krop hvad det gør med mennesker at være ”udsat”. Måske bare ikke sådan som serviceloven definere, det at være udsat.
http://www.servicestyrelsen.dk/udsatte/udsat
Tænk et pres de kvinder må leve under, at vi kigger på de her kvinder som de ”prostitueret” og ikke som ligeværdige mennesker der har brug for respekt og anerkendelse.
Vi havde lange diskussioner om det at være prostitueret, hvad for disse kvinder til at sælge sin krop til fremmede mænd? Har de et valg? Hvad gør det ved kvinderne, at blive defineret som udsat?
Vi vil i den kommende uge prøve, at sætte fokus på disse spørgsmål på bloggen. Nattens hændelser vil i hvert fald have efterladt nogle spor i vores bevidsthed.
Trafikken ikke tæt som tidligere på dagen, derimod var trafikken mere spredt og der var stort set kun mandlige passerer, som kørte alene rundt og kiggede sporadisk efter kvinderne. Efter noget tids observation bemærkede vi, at enkelte biler gentagende gange cirkulerede omkring os. På det tidspunkt følte vi, at det ikke kun var os der observerede. Vi følte os overvåget og truet. Vi begyndte, når vi havde mulighed for det, at gemme os for bilerne og skifte fortov når vi følte der var nogen i hælene på os. Var der nu i virkeligheden nogen der fulgte efter os eller var det vores egne skræmte tanker der spillede os et pus?
Et af holderpunkterne for de søgende biler, var ved en hæveautomat som de mandlige passagerer benyttede flittigt. Enkelte mænd hævede penge inden de samlede kvinderne op, derimod var der andre som gjorde hold efter de havde samlet kvinderne op.
Vi begyndte at betragte vores natlige feltarbejde som eksperiment, vi var absolut ikke en del af denne kultur og på ingen måder passede ind. Kvinderne kiggede mærkeligt og søgende på os. Kunderne undgik os og ville helst ikke forholde sig til vores eksistens. Politiet følte vi heller ikke på ”vores” side, måske fordi de ikke kendte vores formål med at være der. Det var på en måde dybt ubehageligt at færdes i gaderne, ikke være tryg, vi viste på ingen måder hvad det næste skridt ville bringe os.
Men det gav mening……
Nu mærkede vi på egen krop hvad det gør med mennesker at være ”udsat”. Måske bare ikke sådan som serviceloven definere, det at være udsat.
http://www.servicestyrelsen.dk/udsatte/udsat
Tænk et pres de kvinder må leve under, at vi kigger på de her kvinder som de ”prostitueret” og ikke som ligeværdige mennesker der har brug for respekt og anerkendelse.
Vi havde lange diskussioner om det at være prostitueret, hvad for disse kvinder til at sælge sin krop til fremmede mænd? Har de et valg? Hvad gør det ved kvinderne, at blive defineret som udsat?
Vi vil i den kommende uge prøve, at sætte fokus på disse spørgsmål på bloggen. Nattens hændelser vil i hvert fald have efterladt nogle spor i vores bevidsthed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar