onsdag den 11. maj 2011

Feltdagbog fra Odense Tirsdag den 3/5 2011:


Til trods for vores ny erhvervede DSB wildcard, regnede vi ud at det var billigere at køre til Odense frem for at køre i tog, så vi mødtes på rutebilstationen kl. 12 og begav os sydpå af E45.

Turen gik lystigt fra Randers, denne gang var vi i bil og det var blevet til en ren pige tur, da drengene var blevet forhindret. Snakken gik livligt i bilen. Vi talte om sexindustrien, udbud og efterspørgsel, utroskab, grænser for utroskab, jalousi, åbenhed i parforhold mht. sex, paradokset i sex som blikfang i medierne, men tabu når det gælder vores eget sexliv, pornofilmindustrien, swingerklub og meget mere. Vi funderede også over om vi havde diskuteret disse emner på samme åbne måde, hvis drengene i gruppen havde være med. Mange refleksioner !!

Vi ankom til Odense og fandt i samråd med de mange medbragte udprint fra krak og GPS’en, frem til adressen. Vi kørte forbi og så en flok kvinder stå foran huset og ryge. Det var lidt en underlig fornemmelse, at man er lige ved at dø af nysgerrighed for at ”glo” på disse kvinder og på den anden side vores opdragelse der siger at det ikke er ”pænt at glo”. Hvis vi kigger væk , ser vi intet og lære intet .Hvis vi ser for meget i ønsket om at lære og forstå, overtræder vi respekten for dem vi kigger på. En balancegang i livet.

Så fik vi også lige diskuteret, hvor vore egne grænser for at se var og om disse kvinder var så vant til, at blive gloet på af andres fordømmende øjne, at det efterhånden preller af på dem. Kan man vænne sig til det?

Vores blikke viede dog væk fra kvinderne, da vi kørte retur i vores søgen efter en parkerings plads og dog så vi så meget, at vi blev enige om, at disse kvinder ikke var brugere af Reden, men blot en flok beboere i gaden der stod og røg. I vores ivrige søgen efter disse kvinder, er vi åbenbart begyndt, at se spøgelser.

Da bilen var parkeret og vi havde fundet et sted at tisse af, var vi klar til besøg på Reden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar