Idas liv gør så ondt, at hun skærer sig - dybt - fordi den smerte ikke gør så ondt som smerten ved overhovedet at være i live. Ida er psykisk syg, dybt psykotisk. Igennem næsten 20 år tilbringer hun det meste af sit liv på psykiatriske afdelinger.
Sygdommen er opstået, fordi hendes far har misbrugt hende seksuelt, siden hun var ganske spæd, og indtil hun kom i puberteten.
Idas barndomshjem var meget kærligt. Sammen med forældrene og de to ældre brødre danner familien en tæt knyttet enhed, centreret omkring faderen. De er alle musikalske, og huset genlyder altid af musik og sang. Men om natten er der stille. Kun Far sover ikke. Og Ida kigger forskræmt på dørhåndtaget i angst for, at det skal blive trykket ned. Man må aldrig vække dem, der sover, derfor foregår alt i dybeste stilhed, og Mor opdager aldrig noget.
Om dagen er Far stadig kærlig, han elsker at kysse og kramme Ida, og alle taler om, hvor dejlig en far, han er. Ida tror, det er hendes egen skyld, Far er jo så dejligt et menneske. Endelig, da hun er et par og tyve, kan hendes psyke ikke bære det mere, og hun bliver indlagt første gang.
I de første mange års indlæggelser prøver lægerne at medicinere smerterne væk. Først da hun er i trediverne, starter en ny psykiatrisk natsygeplejer på afdelingen, og han vier sine nætter til samtaler med Ida. Det hjælper med til, at hun erkender, hvorfor hun har den store smerte, og at den ikke er hendes egen skyld.
Denne meget selvbiografiske roman er et gysende billede på, hvad incest gør ved et menneske. Uhyggen fortsætter i det psykiatriske system, der ikke forstår, at der er en grund til Idas psykoser – i stedet bliver hun gentagne gange bedt om at "tage sig sammen".
Ida er en fighter, og med den gode hjælp, hun får de sidste år, kommer hun endelig igennem. Den "rigtige" Ida, Karin Dyhr, er nu et velfungerende menneske, som sammen med en nær veninde har skrevet disse erindringer.
Hvorfor har vi valgt at beskrive denne roman?
Der er en del lighed punkter i bogen, der er passer på nogle af de kvinder i vores målgruppe "de danske prostituerede" og disse lighedspunkter bliver beskrevet så godt, at vi mener den er relevant.
Både fra lederen af Reden i Odense og fra den tidligere frivillige på en afdeling af Reden har vi fået information om, at en meget stor del af brugerne på dette sted incl. de prostituerede, har været ude for incest eller andet seksuelt misbrug i barn- og ungdommen. Lignende livshistorie har vi også fået fortalt af enkelte anonyme sexarbejdere, som vi har talt med.
Derfor giver det mening at læse om de følelser og tanker Ida beskriver i bogen.
Incest
Idas har i tankerne sit eget land, som ingen må vide noget om, og som far alligevel er en del af. Hun bruger livet igennem forskellige overlevelsesmekanismer så som at forsvinde ind i væggen, "Ligaen" af mænd med mapper, som styrer hende, cutting for at få renset det onde ud af kroppen og Mediatoren der hjælper hende, så hun ikke kommer til at vise forkerte følelser eller udbrud. Hendes tanker falder tit tilbage på hende selv som det forurenede barn, Den giftige og hvor uheldige hendes forældre var at få hende.
Dobbeltliv
Den psykisksyge Ida lever et dobbeltliv, når hun i perioder prøver at leve et "normalt" liv.
Hendes ønske om at blive set som Ida og ikke "incestofferet" eller "hende den psykisksyge" er meget vigtigt og det er også det vi hører og læser om mange andre der lever et ufrivilligt dobbeltliv.
Kampen
Idas indre og ydre kamp om at blive rask er stor, men samtidig har hun også et ønske om at blive accepteret i hendes anderledeshed. Hvad "rask" egentlig betyder, er hun også i tvivl om. Hun føler sig som en farveblind, der har fået forklaret farverne, men aldrig selv har set dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar