Vi kom i en lille lys lejlighed, hvor duften af kage og kaffe var den der frydede vores næser. Interviewet tog sin begyndelse. Tove har arbejdet på Reden i 17 år og har været leder siden 2001.
Vi er selvfølgelig meget interesseret i, om Tove oplever at kvindernes livshistorier har fællestræk. Set i forhold til det sted de er havnet, i et liv præget af misbrug og prostitution. Hun beretter, at hun oplever det fællestræk, at mange af kvinderne i deres barndom eller tidlige ungdom har været udsat for seksuelle overgreb. Dette kan indebære flere ting, men typisk incest eller måske også unge piger der har indvilligede i sex, inden de var klar til det. Dette er et fællestræk for nogle af kvinderne, men bestemt ikke alle.
Alderen på kvinderne der kommer, er mellem 18 og til sidst i 50’eren. Den typiske kvinde er i 30’eren, er misbrugere og prostituerer sig selv. Det skal for en ordens skyld fremgå, at ikke alle kvinderne på Reden prostituerer sig. Det netværk de har, er typisk at finde i det miljø, de befinder sig i, dvs. Odenses undergrundsmiljø. Nogen af Kvinderne har børn, men de er anbragt og som Tove fremlægger det, de elsker deres børn ligeså højt som os andre, de har bare ikke formået at skabe et liv hvor der er plads til børn. Men de taler med kvinderne om deres børn, hvis kvinderne har lyst til det, vel at mærke.
Der er i Reden stor fokus på NOGET FOR INGNTING. En egentlig uvant tanke for os. Vi taler om, at indenfor den pædagogiske verden er vi så vand til, at vi skal udvikle folk, vi skal forsøge at bringe dem fra et sted og videre til et andet. Vores tanke er selvfølgelig, om det med ”noget for ingenting” virkelig kan passe? Vil man ikke altid forsøge, at tage dem et skridt videre måske mod et andet liv. Men Tove understregede tydeligt overfor os, at Reden er et værested og ikke et behandlingssted. Personalet som er sammensat af forskellige faggrupper, som fx pædagoger, social og sundhedsassistenter og andre med relevant uddannelse, er yderst opmærksomme på, at de vil se kvinden bag misbruget og prostitutionen. Det er ikke vigtigtit, at spørge ind til deres erhverv eller deres misbrug fordi allerede når de banker på Redens dør ved personalet, at de højst sandsynligt er inde i den verden. Kvinderne kommer på Reden for at få et bad, lidt søvn, en bid mad, en snak og måske bare lidt hjemmelig hygge og omsorg fra folk som ikke dømmer dem, eller sætter spørgsmålstegn ved deres tilværelse. Det er fuldstændig frivilligt, om kvinderne vil være der eller ej. Der er få regler, som kvinderne skal følge, hvis de vil være på Reden. Reglerne omhandler blandt andet god opførsel og de må ikke fixe indenfor. Men der er ikke nogen regler, om at man skal være stoffri eller andet for at komme på Reden, Tove siger det således:” Kvinderne må leve det liv de vil og så skal vi nok passe på dem når de kommer her!” Kvinderne får den hjælp DE beder om, ikke mere og ikke mindre. Det skal være på deres initiativ ikke på personalets. Tove sætter en ære i kun at udtale sig om de kvinder hun ved noget om, der er alt for mange der udtaler sig om ting de ikke har en begrundet viden om.
Det var et interessant interview om et anderledes sted, som bringer os tættere på den del af målgruppen, som er den nederst rangerede del. Tove bekræftede til dels nogle af de for forståelser, vi har haft omkring vores målgruppe. Vi kom jo ind i dette arbejde med en fordom om, at ALLE prostituerede har været udsat for seksuelle overgreb, men vi må sige at dette på ingen måde holder stik. Vi må forholde os til, at de prostituerede er meget forskellige. Den gruppe vi lærte noget om i Odense, er nederst i samfundet og som sagt bekræfter de os i nogle ting, men den vigtigste ting jeg håber vi tager med, er at disse prostituerede er alle MENNESKER, surprise! De har alle forskellige historier og de har alle kvaliteter og de har alle ting hvor de kommer til kort, med de evner de besidder – præcis ligesom alle os andre!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar