fredag den 8. april 2011
Prostitution
Prostitution er tabubelagt og mange prostituerede kæmper imod samfundets fordomme og forforståelse, de oplever eksklusion fra familie og venner og de ender på bunden af samfundet. De ender som en gruppe vi betegner som en gruppe der har en marginaliseret social status og det er til trods for at jeg netop i dag har læst i Metro Xpress at unge valfarter til de prostituerede. Metro Xpress har været i kontakt med 10 bordeller hvor der skønnes at der har været imellem 169 og 192 kunder i alderen 18 – 25 år og hold nu fast, det er indenfor den seneste uge!! Og så har de vel også haft kunder udover denne aldersgruppe. Hvad viser dette os, er det i virkeligheden et billede på at prostitution bliver mere normalt, mindre tabu belagt og derved mere anerkendt? Eller er det et billede på at vi bliver mere ligeglade? Tror vi nu på, at der findes” den lykkelige luder” eller er vi bare blevet ligeglade med, at hun i virkeligheden, bag den smukke facade, er et skrøbeligt menneske der kun af nød, servicerer de betalende kunder?!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvis I vil videre, end der hvor den "offentlige debat" er nået til, så er I nødt til at forlade ideen om "den lykkelige luder" Der er ingen, som påstår at man bliver lykkelig af sit arbejdet og modsætningen af, ikke at blive lykkelig af arbejdet, er ikke skrøbelighed og nød.
SvarSletDet er ikke enten "lykkelig" eller "ulykkelig"
Tag udgangspunkt i jer selv og betragt os i det perspektiv. Vi er ikke fra Mars
Tak for din kommentar til vores blog “roedtlys.blogspot.com”.
SvarSletDu har fuldstændig ret i, at vi skal videre og at man som prostituerede ikke er fra Mars. I vores uvidenhed, er det jo netop din beskrivelse af indtrædning i og oplevelse af erhvervet, der kan ændre vores (de uindviedes) opfattelse og forforståelse. Du beskriver, på en meget let forståelig måde, en vinkel af erhvervet som for mig, gør det lettere at tage udgangspunkt i mig selv.
Dog sidder jeg stadig tilbage med tanken om, at vi alle er forskellige og at et valg af erhverv bliver truffet udfra forskellige forudsætninger. Jeg arbejde engang et sted hvor jeg trods tidspresset, elskede mine arbejdsopgaver og mine kollegaer, men min chef havde udpræget psykopatiske træk. Det gav udslag i, at man aldrig viste, hvornår man blev kaldt ind til god gammeldags skideballe, en fyreseddel eller en venskablig samtale, hvor man hele tiden skulle veje sine ord og prøve at regne den skjulte dagsorden ud.
Mange kunne ikke klare presset og blev syge af stress. Nogle søgte hurtigt andet arbejde og de fleste der sad tilbage, var af økonomisk grunde og usikkerhed ved ændringer “tvunget” til at fortsætte. Kun nogle få havde styrke og selvtillid nok til at abstrahere fra chefens luner og nyde udfordringen i arbejdet og samværdet med kollegaerne.
Det jeg prøver at sige er, at i alle erhverv har folk forskellige motivationer for at arbejde lige netop der hvor de gør, men der vil altid være nogle, hvis motivationsfaktor ikke sund. I hvilke professioner er motivationsfaktoren desideret usund og skadelig på både krop og sjæl og hvordan kan vi hjælpe dem?
Knus Tine
Dette er en kommentar som vi har fået igennem bloggen http://offentligfruentimmer.dk
SvarSletsom vi har fået lov til at kopiere og indsætte her. Indlægget er delt i to, fordi det det fylder for meget til at kunne være i et!
Flemming skriver:
april 12, 2011 kl. 12:28 pm
Hej Tine
Det er en spændende og interessant måde i har valgt at takle en opgave på jeres studie (går jeg ud fra). Men hvorfor er I ikke mere ambitiøse. Jeg citerer lige fra jeres blog:
”Vi arbejder intensivt på at åbne op for skyklapperne og få rystet vores grundvolde”.
”Vi i er som sagt pædagog studerende og er nok den del af befolkningen der hylder mangfoldigheden mest”.
Hvis det virkelig er jeres intention at udfordre jeres habitus og få rystet jeres grundvolde og være mangfoldige, så vil jeg foreslå jer at i vender bøtten og udfordrer myterne, generaliseringerne og de kulturelle selvfølgeligheder mere konsekvent. Prøv at tage udgangspunkt i denne blog og udfordrer jer selv ved at indtage synspunktet: ”Sexarbejde er et nyttigt erhverv som alle andre erhverv”.
(Selvom man kan diskutere hvor nyttige erhverv, det er at producere våben, cigaretter og underlødige madvarer).
Jeres blog fortæller at I allerede har flyttet jer, så hvorfor ikke tage det store spring?
En lille anke er at I næsten konsekvent bruger ordet prostitution. Det er ikke et neutralt ord, men er fyldt med konnotationer. Der findes et ord ”sexarbejde” som endnu er neutralt. Hvis i kender Reden, som IKKE er en neutral part i debatten, så skriver de på deres hjemmeside:
”Vi betragter derfor ikke prostitution som en handling, der kan sidestilles med et erhverv, og vi vender os på den baggrund imod begrebet sexarbejder”.
http://www.kvindehandel.dk/Default.asp?pid=1
Skulle I være i tvivl om Redens manglende redelighed, behøver I blot at læse deres side ”10 myter om prostitution”, hvor dette citat stammer fra. Reden skriver sig på bedste vis ind i en uheldig tradition bestående af et normativt udgangspunkt, som bakkes op af generaliseringer, kun at plukke den viden ud som stemmer overens med det allerede fastforankrede syn på verden, at ignorere eller så mistillid om al viden der peger i en anden retning. Kort sagt at bruge viden som Fanden læser Biblen. Problemet er at de myter Reden konstruerer ensidigt bliver præsenteret, der hvor lovgivningen udformes.
Som pædagogstuderende antager jeg, at anerkendende tilgang spiller en stor rolle for jeres syn på at møde mennesker. Hvorfor lever I ikke det ud i praksis og læser indlæggene fra sexarbejderne på denne side med de briller på og sætter jer ind I den tankegang, I møder her og bruger det som et positivt udgangspunkt. Så bliver det også en praktisk øvelse i at gøre anerkendelse og ikke blot at italesætte jer selv som anerkendende.
På jeres blog bekender I jer til det humanistiske eksistentielle menneskesyn. Fortæl mig hvor de kvinder som udtaler sig på denne blog ikke på smukkeste vis er en repræsentation af dette menneskesyn. Skal de ikke ”mødes og forstås ud fra individets egen oplevelse af sig selv og sin individuelle tilværelse”. Skaber de ikke ”mening i deres tilværelse, udviser selvbestemmelse og ansvarlighed over for egne valg og værdier”.
Er deres største problem ikke den manglende accept fra omverdenen for et prisværdigt arbejde som giver alle mænd, og ikke kun de som kan spille det komplicerede scorespil, adgang til den enkelt største nydelse, vi mennesker kan få – nemlig sex. Det er nu blevet almindeligt at man kan komme på scorekursus. Men kan et scorekursus ikke ses, som at give kurser til mænd så de med en billig handelsvarer (smiger, anerkendelse og kropsprog) kan handle sig til en seksuel ydelse gennem bedrag og snyd. Hvor et sexkøb er en ærlig og gensidig forhandling af en seksuel ydelse. Som samtidig, når man læser denne blog, viser at sexarbejde giver disse kvinder mulighed for at ”empower” dem selv, og tage bestemmelse over, hvorledes deres seksualitet kan udnyttes positivt for dem selv.
- fortsættes i næste kommentar:
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSlet- fortsat fra sidste kommentar:
SvarSletHvad med problemerne i sexarbejde?
Her vil jeg henvise til det svar Sus giver. For på hvilken måde er problemerne i sexarbejde væsentlig anderledes end de problemer, I møder engang som pædagoger (set bort fra stigmatiseringen og fordommene).
Er der ikke mandlige pædagoger som er pædofile? Men det betyder vel ikke at mandlige pædagoger skal forbydes. Pædofile skal vel takles som et partikulært problem. På samme vis skal vel handlede kvinder og de problemer narkotikaafhængige sexarbejdere har adresseres for disse personer. At sexarbejdere får respekt og rettigheder kan da aldrig forøge de problemer (tværtimod er jeg sikker på).
Fælles for de to erhverv er vel at den store udfordring ligger i relationen med henholdsvis kunden henholdsvis barnet/forældre. Her har pædagogfaget vel pædagoger, som bliver nedbrudt med stress eller mister lysten til erhvervet fordi relationen giver problemer ganske som for sexarbejderne. Den store forskel er, at I på jeres uddannelse bliver klædt på til at takle de udfordringer, her burde sexarbejdere vel på samme vis, som den naturligste ting i verden kunne vælge at komme på et kursus ”i den vanskelige kunde”, hvis de skulle ønske det.
Hvis det her indlæg opfattes som en kritik, er det ikke målet, men en opfordring til at turde springe ud med det samme, og lave en spændende og provokerende opgave (og blog). Jeg tror I ender der alligevel.
Bedste hilsner Flemming
Dette indlæg er fra samme Flemming, på samme blog:http://offentligfruentimmer.dk, hvor jeg har spurgt om lov til at indsætte hans indlæg:
SvarSletFlemming skriver:
april 14, 2011 kl. 5:07 pm
Hej Trine
Det kan du tro I må. Så håber jeg du bærer over med at jeg sender nogle kommentarer med, som udspringer af min irritation over debatniveauet for området (baggrunden er et program jeg hørte i dag). Da I arbejder med menneskesyn tror jeg programmet kan være interessant for jer.
Prøv at læse indlægget ”En god borger” her på bloggen. Til det indlæg er der nogle kommentarer, som afspejler en stor frustration fra sexarbejdere over, at deres egne oplevelser ikke bliver taget for gode varer. Det udspringer af radioprogrammet Apropos, som i denne uge kigger nærmere på sexarbejde. Radioprogrammet fra i går (som kan høres hvis du følger linket hos Sus) er et interview af henholdsvis Steen Schapiro (for flere rettigheder til sexarbejderne) og Hanne Helt (for sexkøbsforbud). Udover at Hanne refererer til en masse undersøgelser af tvivlsom videnskabelig karakter, så er hun af den mening at sexarbejdere (mange af dem er jo positive overfor deres arbejde) først kan udtale sig kvalificeret, når de er ude af sexarbejdet (eller prostitutionen, som hun kalder det). Prøv at overveje hvilket menneskesyn der ligger til grund for en sådan holdning, at man ikke behøver at lytte til dem, man vil hjælpe, hvis de ikke er enige. Der er ingen videnskabelig dokumentation for en årsags-virkning sammenhæng mellem sexarbejde og efterfølgende problemer. Der er enkelteksempler. Ligesom denne blog har et eksempel på en sexarbejder, som husker tilbage på sit virke med glæde.
Derfor er det også ekstra ærgerligt, at et ambitiøst program som Apropos der ifølge dem selv ønsker ” at give næring og modspil til vaneforestillingerne hos Danmarks klogeste radiolyttere”, ikke formår at frigøre sig fra den gældende samfundsdiskurs – at sexarbejde er problematisk, Sexarbejde kaldes konsekvent prostitution, og programmet kæder det sammen med ”at vi sælge ud af vores holdninger, principper og etik, hvis det er til fordel for os”. Interessant nok reagerede Mikkel Krause heller ikke på Hannes udsagn om, at man ikke som aktiv sexarbejder kan udtale sig kvalificeret om sin situation, han godtog det bare.
Jeg kan for min part kun se at de kvinder som udtaler sig her på bloggen er det levende bevis på at sexkøbsmodstandernes generaliseringer ikke holder en meter.
Bedste hilsner og god vind med jeres opgave Flemming