De er i øjeblikket ved at udarbejde en folder til bordellerne, som handler om hvilke rettigheder de har, hvis politiet, skat eller kommunen kommer på besøg.
Susanne forklarer, at folk hun møder ofte siger, at selvfølgelig skal sexarbejdere have rettigheder og de skal ikke diskrimineres. Rettigheder er en menneskeret i overensstemmelse med menneskerettighederne, men efter som prostituerede, i serviceloven, er sat i kategorien ”udsatte” er disse rettigheder absolut ikke en selvfølge. Som Susanne sagde ”Man beskytter ikke et socialt problem, man forsøger at udrydde det!” og fortsætter, ” Der ses kun på sexarbejdere som om de er ofre og ikke som ligeværdige individer. Der er enormt mange der udtaler sig om sexarbejde og de kvinder der er i det job, men der er i virkeligheden ingen der spørg sexarbejderne om hvordan det er. De der taler med kompetencecenteret er jo kvinder der har brug for deres ekspertise og måske mistrives i sexarbejde af forskellige årsager. Man må vel formode, at de netop derfor har opsøgt kompetencecenteret for at få hjælp.” Yderligere påpeger Susanne, at der ikke forelægger nogen dokumenteret undersøgelser, der viser at sexarbejde er mere skadeligt end andet arbejde, men trods dette er de fleste af den opfattelse, at det er skadeligt og igen hvem har spurgt sexarbejderne.
Vi er selvfølgelig interesseret i at hører om Susannes dagligdag. Hun fortæller, at det er meget forskelligt og at antallet af kunder varierer. I dag har hun 3 bookinger, hvor hun andre dage har 10 – 12 stykker. Hun kommer typisk sent tirsdag aften. Onsdag morgen starter med bad og the og så kommer første kunde. Men der kan være mange timer imellem kunderne og der sidder hun ved computeren og skriver på hendes blog eller følger debatten. Ellers er der jo også praktiske ting der skal ordnes, der skal vaskes håndkælder eller fx købes mælk til the ’en.
Susanne fortæller, at hun godt kan lide den måde hun har indrettet sin virksomhed på. Går man på bordel, er der måske 2 piger på job, som man så kan vælge imellem. Hos hende, har kunderne set hendes hjemmeside, har booket en tid og de ved derfor, hvem de kommer til. Kunderne kan ikke bare komme ind fra gaden.
Vi spørger Susanne om hun tror, der er mange der kører det ligesom hende. Hun svarer, at det er hendes opfattelse, at der kommer flere og flere som hende. Pæne damer der har deres eget. Det har fået tilnavnet Privat Diskret.
Susannes vej ind i prostitutionens verden startede som en leg, en fantasi der skulle udleves. Egentlig troede hun, at det måske kun ville varer en dag eller en ugen, men dette blev tydeligvis ikke tilfældet. Susanne fortæller, at når hun hører om folk der kommer ind i miljøet, er det typisk nogen der kender nogen i miljøet. Disse folk ved hvad det handler om og kan afdramatisere det.
Vi spørg ind til både børnenes reaktion men også ind til de naboer som Susanne har til det lille bordel. Susanne svare først omkring naboerne, hun er af den opfattelse at alt det der er hemmelig er interessant og mystisk så hun har haft alle beboerne inviteret ned og kigge. Og da hun ejer lokalerne så indgår hun også i ejerforeningsmøder med de andre ejere hvor de kan se hende og se hun er en helt almindelig kvinde. I forhold til børnene, så har hun 3 stk. en på 11, en på 15 og en på 18. Hun fortæller at de to yngste ikke har ladet sig mærke de synes det er fedt når hun er i TV osv. som Susanne siger det, om det så var fordi jeg var morder så ville de stadig synes det var fedt (at jeg var på tv). Den ældste på 18 år deltager livligt i debatten og tager med til diverse demonstrationer.
Men selve jobbet er tabu lidt ligesom deres fars og mit sexliv. Vi spørg indtil hvad Susanne ville sige hvis hendes 18 årige datter ville vælge samme vej som hende. Susanne mener bestemt, at hendes datter skal læse og uddanne sig, men at det ikke ville være verdens ende, hvis hun valgt at supplere S. U’ en med et lille bi job. Men hvis vi tager alle fordommene og stigmatiseringen i betrækning så skal hun holde sig langt væk.
Vi spørg ind til selve sex delen, hvordan kan man bare lade andre benytte sin kop for penge. Susanne laver en sammenligning til børnehavepædagoger. De bruger deres dag på at dele ud af den hellige moderomsorg til andre folks børn men de formår stadig at skelne mellem andres børn og deres egne og til trods for at de har brugt hele dagen på dele ud af denne omsorg formår de stadig at drage omsorg for deres egne børn når de kommer hjem. Hun bruger sin dag på sex med forskellige mænd men hun kan skelne mellem de mænd der kommer i hendes bordel og hendes egne mand. Min mand betaler fx aldrig for det. Nogle sexarbejdere har regler om at de aldrig kysser med deres kunder, så har man forskellige regler, som gør at der er en forskel. Det handler om at sex godt kan dyrkes og være godt også selvom motivet ikke er lyst eller kærlighed slutter Susanne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar